Hjemad til Danmark igen på sidste vers

Så kom da tiden hvor vi skulle krydse den Engelske kanal. Det var ikke så spændende som da vi sejlede den anden vej imod middelhavet- alligevel var vi spændte på nye oplevelser igen.

Vi sejlede fra Brest imod Falmouth på sydvestsiden dvs en distance på 110 sømil. Turen gik fint uden problemer men i starten meget præget af den stærke tværgående strøm på 1-2 knob som gjorde at vi de første ca 30 sømil sejlede en del sidelæns for at bevare den rette kurs. Ret underligt at strømmen var så dominerende så langt fra land.

Falmouth var en supergod havn med tilhørende hyggelig by. Vi var kun lige akkurat nået ind på vores plads før vi blev bedt om papirer relateret til England. Vi havde i forvejen via ambasaden undersøgt om vi skulle udfylde en PLF eller lignende – men det fremgik ikke at vi skulle have extra papirer på hånden. Det var folk fra Border Force – en slags toldere som udbad sig nye papirer. De var meget venlige men helt uforstående overfor at vi ikke havde papirerne i orden skønt ambassaden ikke viste noget som helst. Vi fik dog fremskaffet de fornødne papirer og udfyldt dem korrekt- dvs meget lignende det der vanligvis stod på en PLF. Senere fik vi hjælp til at lave den digitale udgave som skulle være så vigtig men aldrig brugt igen. Vi blev dog senere spurgt om vi havde papirerne i orden og da vi bekræftede så var alt OK.

Vi sejlede herefter syd om England helt op til Melford Heaven og Nieland dvs igen en lang sejlads på 150 sømil. Turen upåfaldende men da vi noget trætte manglede 10-20 sømil fik vi en dejlig oplevelse. Utrolige mængder delfiner kom fra nær og fjern i en stadig strøm og ledsagede os på bedste vis. De svømmede fra siderne og ind foran og under skibet i stort tal. Ved forstavnen vendte de sig om på ryggen og kiggede op på os så vi blev næsten forlegne. De opholdt sig meget ved forstavnen og lejede med hinanden. Prikkede hinanden med snuden på kroppen og skabte dejlig underholdning. Dette fortsatte i 1-2 timer hvorefter vi helt opildnet kunne sejle ind i den ca 10 sømil lange kanal op i mod havnen. Vi kom til at ligge i Neyland som er en del af Melford Heaven og som ligger inde på meget lavt vand og ved indsejlingen måtte vi have lidt hjælp for at blive ledt ind med få centimeter under kølen.

Neyland viste sig at være et supergodt sted og et godt udgangspunkt for ture i omegnen.

Således ikke så langt til Sct Davids Cathedral som er en ældgammel og fantastisk velholdt kirke som har eksisteret siden det 6 århundrede og den dag i dag er velfungerende også som udddannelsessted for unge teologistuderende.

Sct DavidsCathedral med flotte omgivelser.

Efter én uge sejlede vi videre i træls vejr med regn og kulde imod Irland. Som tidligere måtte vi have 4 lag tøj på p.g.a. den meget kolde og hårde blæst i det fugtige vejr som i dagtiden lå omkring de 10 grader selv om der i Danmark var 20-30 grader. Lidt surt!!

Her var det jo Dublin som trak og især Temple bar området hvor der er et utal af spændende steder med restauranter og cafe´er i gå afstand. Her besøgte vi en cafe hvor der var fuld knald på med høj stemning og irsk musik på bedste vis og endda også med flere skotter i skørter – det gav bare en super stemning. Alle klappede og sang og vi faldt hurtigt i hak her.

Også besøget på Gunness bryggeriget var et must.Det lykkedes lige akkurat at få de fornødne billetter. Der var en flot gennemgang af hele processen med et væld af billeder og forklaringer på billeder og video men selve bryggerihallerne var der ikke adgang til. Det blev afsluttet på 7. sal hvor vi kunne nyde den tilhørende guinness-øl ledsaget af underholdning af en flok unge stepdansere. En rigtig god oplevelse.

Nordirland skulle jo også besøges og især Belfast trak en del. Byen var dog i modsætning til Dublin meget kedelig og grå og så meget brugt ud. Vi var mest kommet for at udforske steder med relation til IRA. Vi travede rundt for at finde det sted hvor de værste kampe foregik. Var så heldige at møde en ældre dårligt gående mand. Han fortalte at han selv havde kæmpet og også siddet i fængsel hos IRA. Vi fandt muren som stadig skiller britisk og nordirsk territorium og utroligt nok var det ikke et sted den lokale befolkning almindeligvis krydsede over da man stadig havde stærke følelser herom.

IRA muren i Belfast som stadigvæk ikke passeres af lokale og Taxi.

Herefter gik turen imod det grønne Skotland.

Et fantastisk land præget af det fugtige vejr med meget grønne og smukke bjerge i utroligt flotte variationer. Mange øer og stræder med meget kraftige strømme på snævre steder og tidevand op til 3-4 meter nogle steder. Man følte og så tit strømmene i vældige ”snurrebasser” hvor vandet circulerede rundt i alle retninger.

Der var ikke overfyldt med skibe og derfor var slusningerne i dæmninger lette uden ventetider.

Vi var nogle dage i Oban som ligger ca 30 sømil fra Caledoniankanalen. Omgivelserne her var lige til drømmeudflugterne på cykel hvor vi nød udsigten over kanalen. Der var utroligt flotte omgivelser med utroligt flotte bjerge.

Udsigt over de flotte bjerge i Skotland v Caledonian  kanalen.

Selve Caledonian søen var præget at høje bjerge langs bredden og de bedste og flotteste steder var faktisk mest lige før og efter søen. Desværre så vi ikke engang et glimt af uhyret men måtte tænke os til resten. I stedet var der en kraftig medvind som gav godt gang i sejlene.

Et af de gamle slottte i OBAN

Hyggeglig sækkepibeunderholdning i Oban lige før Caladonian Canalen

Ford Augustus med udsigt over sluserne.

Det hyggeligste sted på kanalen var helt klart Ford Augustus som var et turisk-mekka med lækre spisesteder langs med sluserne og i øvrigt præget af mange turister på bus-og traveture.

Her er en af de hygggelige havde i Caledonian kanalen.

Sidste by blev Inverness og herefter planlægning af overfarten på Nordsøen.

Der var 413 sømil over til Danmark og vi skulle plansægge et vejrvindue på 4-5 dage og det lykkedes trods mange dage med kraftig vind og regn.

Vi passerede bla de britiske boreplatforme som kunne passeres i 200 meters afstand og passagen var ved aften-nattetide hvor det hele var oplyst som en by med højhuse og meget lys- helt fantastisk.

Ellers var overfarten helt uproblematisk men dog med god kraftig vind det sidste halve døgn.

Vejret klarede helt op og der kom blå himmel og solskin da vi nærmede os Danmark og snart kunne  vi sejle ind i Thyborøn og -så var vi omsider på danske breddegrader igen.

Vi kunne se tilbage på en tur med fantastiske oplevelser som vi ikke ville være foruden.

Rigtig mange flotte og inspirende steder.

Man kan ikke sige hvad der er bedst – men Sicilie, Amalfikysten og Grækenland ligge højt på skalaen.

Kan kan forberede sig grundigt på mange områder – men løbende har der været mange ting som gerne ville have været forberedt på – men som vi ikke havde drømt om kunne være relevante.