OK-jolleafdelingen i Svendborg Sunds Sejlklub tæller pt. 25 joller, som ligger fast på vores skønne arealer ved Strandgaarden.
Afdelingen er præget af høj og støt stigende aktivitet, og vi sejler hele året rundt dog mest intenst fra omkring første maj og indtil sidst i oktober. Den største faste sejladsdag er onsdag.
Hvem er vi? Vi er en flok i alle aldre, hvoraf de fleste har egen jolle. Der er plads til alle, såvel den nye jollesejler som den garvede med flere års erfaring. Vi lægger vægt på at få alle med uanset evner, hvad enten du ønsker at træne til stævner, eller blot at få nogle hyggelige timer på vandet.
Kontakt for yderligere information Niels Arntoft fra OK-jolleafdelingen på: ok@sss.dk.