Sardinien
Så kom endelig den dag hvor vejrudsigten var stabil med vestenvind. Det blev en rigtig fin sejltur
med godt vejr op til 6 m/s og natten stjerneklar.
Det endte med en sejltur på 35 timer og 175 sømil hvoraf 15 timer var ren sejlads og resten en jævn
blanding af ren motor og motor/sejl så det var vi godt tilfreds med. Der var fin fart på og vi var
endda hurtigere end vores svenske venner som sejlede i en 51 fods stor sejlbåd-så ikke dårligt.

Vi kom ind til Alghero om eftermiddagen og fik anvist en dejlig plads nær byens centrum. Vi havde
forinden forespurgt hos den danske ambassade hvilke papirer vi skulle have i orden og havde fået
tilsendt en mail med link hertil. Det indeholdt alle de personlige data med passnr etc og også en
opdateret liste med spørgsmål angående mulig exposition for corona hvilket jo var relevant nok.
I marina´en var det dog et hurtigt check-in hvor han kun fik de mest nødvendig skibsoplysninger og
hvor havnemesteren kun spurgte om de andre papirer var udfyldt og i orden.
Så det var meget anderledes end i Spanien, hvor de var meget omhyggelige med at alle detaljer var
i orden og hvor man også blev kontrolleret løbende af både politi og toldere.

Det blev derfor en extra god bindebajer vi kunne nyde i ro og mag og lettet over den afslappede
modtagelse.

Alghero er iøvrigt en meget spændende by som bestod af en stor gammel bydel omgivet af en
ringmur. Den gamle by var særdeles velholdt og med talrige spændende forretninger, hvor man bare
lige skulle huske på at italienerne holder meget fast i deres fiesta fra ca 13 til til 16.30 og de var jo
lige netop det tidspunkt, hvor vi andre lige var kommet os over morgenkaffen og
formiddagsnusseriet og så klar til at se os omkring. Det blev lidt tilbagevende, at vi ikke lige havde
husket denne fiesta.
Byen havde også den dejligste strand med klart vand og det varede da heller ikke længe før vi havde
indkøbt en strandparasol til beskyttelse for den meget kraftige sol og varme som bagte over os.
Under sprayhooden kunne vi jævnligt måle og imod de 45 grader og den kan mærkes. Vi havde dog
forinden hjemmefra fået monteret en solskærm som på disse breddegrader er helt uundværlig. Vores
havde imidlertid den bagdel, at den ikke kunne anvender under sejlads pga tyskerskøde etc- men det
klarede vi så alligevel.

Der blev også plads til at holde undertegnedes 69 års fødselsdag i den gamle by under hyggelige
forhold sammen med vores svenske venner.
Vi planlagde at sejle imod Castelsado via -Stintino og dette var også en superby med flot castel og
gamle gader og igen var vi rørt pga. de flotte herligheder.

 Strand i Alghero

Her ligger vi 4 plads fra højre.

Vind og vejr og sund fornuft.

Vi havde i forvejen installeret Windy og Ventusky som er rigtig gode app´s til at forudsige vejret.
Dagen før vi skulle afsejle fra Castelsado fik vi et vejrvarsel om Thunderstorm i moderat grad over
Sardinien. Thunderstorm har vi jo læst om og givet respekt da det kan medføre kraftig vind, regn og
lynnedslag. Vi udsattte derfor afsejlingen til næste dag hvor varslet var overstået.
Vores svenske venner har haft ubehagelige oplevelser med tordenvejr og 3 gange været for tæt på.
1. gang var i Ystad hvor lynet slog ned i deres båd om natten. De vågnede ved knaldet og duften af
afsvedne ledninger men heldigvis uden ild i båden. De havde heldigvis Pantaneus som
forsikringsselskab og det endte med total renovering af al el-installation til 400.000 kr og 1 måneds
reparation. En anden gang slog lynet ned i en bro helt tæt på dem men heldigvis uden skader. 3. gang var medens vi lå i Botafoc på Balearerne hvor de lå for svaj i tordenvejr og her fik de ødelagt deres selvstyrer og radio.
Så respekt. Det må man da bare have når det buldrer!
Vi har fulgt meget med i vind og vejr på vores app´s og set hvordan der meget ofte er hård vind
mellem Korsika og Sardinien, hvor mistralvinden fra Frankrig spiller en stor rolle- og det giver stor
respekt og nøje overvejelser om, at sejle når vejrvinduet tillader det.
Ligeledes har vi haft stor gavn af vores Navily-app hvor vi har tilkøbt premium udgaven. Den er
super god da den vejrmæssigt giver gode oplysninger om læforhold og vindbeskyttelsen i 3 døgn, hvilket er meget fordelagtigt, når man skal ligge for svaj, og at man kan vurdere sikkerheden ved fortøjning. Herudover giver den også oplysninger om bundforhold om der er sand eller søgræs eller
klipper. Herudover kan den med stor stor fordel anvendes til at booke marina idet man lægger
diverse data om skibet ind i specifikationerne. Når man så sender bookingsanmodningen med
ønskede antal dage til den søgte havn- ja så ligger alle oplysninger klar og kan aflæses af marina´en.
Man får så en returmail ofte med både pris og bookingbekræftigelse. Det er dog ikke alle havne
som er tilmeldt Navily- men her fungerer den så som almindelig mail med relevante oplysninger.
Især Nordsardinien er velkendt for en ultraflot kystlinje med mange ankerpladsen i små og store
fjorde. Vi ankrede op flere steder bla. vejledt af Navily m.h.t læforhold og bundens beskaffenhed.
Vi var inde i Madaleneområdet i Porto Palma Caprera og forsøgte 2 gange at ankre op uden at
ankeret holdt. Ved begge forsøg hvor vi lå på 5 – 8 meter vand dykkede jeg ned for at kontrollere
bundforholdene. Begge gange fandt jeg bunden dækket at et tykt lag dynd og blev noget chokeret
herover- men selv om der oplyses om fine bundforhold med sand kan man jo selvfølgelig ikke
gardere sig imod dyndlaget, som vi bare ikke forventede på et sådan fint sted hvor man gik meget op
i søgræsforholdene. Vi havde i forvejen undersøgt mulighederne for at ankre op i Madeleneområdet,
men her måtte man kun være efter ansøgt tilladelse. Vi tilkøbte os derfor ret til at benytte en
mooring som imidlertid slet ikke fandtes og i stedet så man alle andre ankre op hvilket vi så også
gjorde.
Men skal man være sikker, så er det en rigtig god ide at dykke ned og undersøge bundforhold for at
sikre acceptable forhold.
Ellers er det værd at bemærke, at vi i havnene løbende har besøg af multerfisk, som spiser af den
grønne belægning på skibene, hvor vi kan høre, at de især om aftenen hygger sig med at rengøre
skibet. Fiskene er også meget aktive i havnene, hvor de i stort tal færdes omkring skibene.
Herudover agerer de som flyvefisk og kan springe 1-2 meter op i luften og 3-6 meter henover
vandet-ganske underholdenden men meget svær at få et godt billede af.
I øvrigt har vi haft meget glæde af vores bundmaling VC 17 som er meget effektiv og hvor vores
skib er blandt de reneste vi har set i forhold til bunden.
Derimod er vi noget generet af farvestoffer i luft og regn- muligvis kommende fra Afrika.
Farvestoffet farver skibet, som skal spules jævnligt. Og hvad jeg ikke var opmærksom på- så skal
man være særlig opmærksom på, at rengøre vinduerne som får et gulligt lag nederst på fladen. Det
har vores også fået trods rengøring, som åbenbart skal være grundig og løbende.
Teakdækket holdes fugtigt med løbende vanding med saltvand og det virker åbenbart godt.
Vedrørende UV beskyttelse så er der mærkværdig få, som har beskyttelse til genua´en hvilket jo kan
undre!!
Golfo Di Carbonaria ligger lige vest for Cagliari og har intet at gøre med en kendt pastaret men er
en pragtfuld ankerbugt med turkisblåt vand og omgivet af strand efter strand med et utal af
besøgende. Vi besøgte stedet og lå for anker i 3 dage. Der var ikke alene god beskyttelse for vind
og vejr men også en fantastisk god hård sandbund af forankre på. Vandet var så klart at man med
lethed kunne se gennem det funklende klare blå vand og ned til bunden. Alligevel blev der dykket
ned for at kontrollere at ankeret lå i det gode sand- hvilket blev bekræftet. Der blev kastet et helt
stykke toastbrød ned til en måge, som lige nåede at hakke en enkelt gang og flække brødet. På et
splitsekund kom der en byge af fisk på hver 20-30 cm i længden og inden mågen havde nået at
fortære mere var brødet på rekordtid fortæret af fiskene, idet man kun lige kunne se nogle små bobler
i vandet og mågen – ja den kunne kun lige nå et se overrasket ud- for hvor pokker blev brødet da lige
af?

Marina de Arbatax er en havn i en mindre by i den sydlige del af øst- Sardinien. Udefra lignede
den mest at alt en industrihavn, men da vi kom ind viste det sig at være den hyggeligste havn med en
masse leben og hygge.
Voldsom aktivitet af italienske mennesker, som alle havde travlt med at sejle med enten turistbåde
eller selv lejede små gummibåde med påhængsmotor og de sejlede i stort tal ud til den flotte kyst og
lagde sig for anker og badede fra båden. Det virkede, som om at det var det helt saliggørende for
dem selv om udlejningspriserne var i top. Noget man måske kunne bruge noget mere af i det
hjemlige Danmark

Korsika
Inden vi rundede nordsiden af Sardinien tog vi til Korsika spec for at se Bonifacio, som er er
fantastisk flot by beliggende med gamle bydel på toppen af bjerget. Selve byen præget af et utal af
flotte gader og stræder med mange spændende butikker og restauranter og ikke mindst med en flot
udsigt over byen og indsejlingen. Bestemt et besøg værd.

 

 Udsigt fra Bonifacio i den gamle bydel.

Magdaleneøerne ved nordsardinien- her var vi kun for en kort bemærkning liggende for svaj.
Havnene er særdeles dyre og for vores lille 34 fods båd kunne vi nemt komme op omkring de 100
EU for en overnatning. Mange steder var stærkt overfyldte af lokale italienske turister og i stigende
grad også udenlandske. Det var præget at et utal af kæmpestore lystyachts og i mindre grad sejlbåde
hvor hensyntagen til alle andre kom i bagerste række. Vi følte derfor ikke den store lyst til at
udforske det nærmere.

Sicilien
Så kom vejrvinduet med en sjælden vestenvind og vi var da også klar til afsejlingen. Det blev en lidt
blandet tur mest af alt for motor – men ikke fordi der ikke var lidt vind på ca 4 sec/m men da den
dels var lige agter og da der var konstante store bølgende dønninger var det ikke fristende at bruge
sejl da det kun fik det hele til at stå og flabre og hamre. Turen over tog 38 timer og heraf de 14 timer
for ren sejl med god vind. På et tidspunkt blæste de da også 12 – 14 sec/m og det gav da også en god fart i 2-3 meter høje bølger. Palermo var pludselig lige in front men da vi skulle ind på den
reserverede plads i Si Ti Mar-måtte vi både kalde via VHF og telefon før vi fik kontakt. Vi kom godt
ind og fik en god plads og en formidabel modtagelse da vi først var inde.
En fantastisk modtagelse på marinakontoret, hvor vi både fik dem til at formidle kontakt til en
køleskabsmortøn, som i en fart fik checket vores køleskab og monteret en ny thermostat og det hele
til 400 kr. Havnefogeden var meget nærværende og formidlede både kontakt til en god restaurant og
et firma, hvor vi købte et vandfilter. Vi havde nemlig på det seneste erfaret at vandkvaliteten var
faldende. Vi fik et super filter med tilhørende 10 stk gratis filterinsatser- så en ganske fin behandling
men også en god snak med dem og det endte så godt, at de ligefrem gav hånd da vi forlod
firmaet. Prisen var også OK.,
Palermo var for os en ukendt by, men via vores bøger havde vi erfaret, at den var mange gamle
bygninger og kirker at se på. Og vi blev positiv overrasket over byen, som var helt fantastisk levende
med et væld af forretninger og gadesalg samt talrige restauranter. Kolossale menneskemængder og
en stemning der passede det en gammel by med et væld af flotte bygninger, som bar præg af den
arabiske påvirkninger blandet med romersk og italiensk islæt. Utallige huse med udskæringer og
søjler samt figurer så man blev helt elektrisk. Det hele dog præget at dårlig vedligeholdelse og
urene gader med ophobning af affald. Det hele dog overskygget af en fantastisk god stemning og
fornemmelse af god trivsel. Vi oplevede, at det var svært at komme over vejen pga svær trafik og få
fungerende fodgængerfelter. Flere gange blev vi dog mødt at trafikanter som stoppede helt op og
sågar holdt på tværs for at holde trafikken tilbage for os.

 Springvandet i mainstreet

Baggårde også spændende

Capo Cacccia grotterne v Alghero

Nedtur til grotten

FANTASTISK- har man ikke været i Palermo så kan det anbefales og man får en super oplevelse.
Cefalu blev den næste havn på nordkysten. En fantastisk by liggende på bjergsiden ned imod havet
med husene bygget i etager og en gammel flot katedral liggende helt oppe på toppen med udsigt
over hele kysten. Byen var som en fantasi by med smalle gader og små intime butikker, der havde det
hele med tusindvis af restauranter. Stranden var som et fluenet besat med tusindvis af badegæster og
selv i vandet var det lige før der var trængsler og afstandsbetingelserne var i overvejelser. Vejret var
også så varmt og solrigt at 100 meter uden en dukkert næsten var utænkelig. Havnen var meget
charmerende og vi lå i en lille fiskerhavn på den sidste plads og kunne følge med i italienernes
fritidsaktiviteter, hvor der var rift om bådudlejning til badeture langs kysten- noget der foregik
mange steder. Selve havnekontoret var ikke eksisterende men søde og flinke omegatori som var
behjælpelig med at lægge til. Mindre hyggelig var det dog, da vi skulle betale. Ikke alene kunne vi
ikke betale med kort og derfor kun kontant. Herudover forlangte de betaling for 3 dage selv om vi
kun havde ligget der i 2 dage. Det blev derfor til en diskussion, som vi til sidst vandt- men her kom
man uvilkårligt til at tænke på sicilianermetoder og hvad ved jeg- ikke særlig rart.

 Udsigt fra spadseretur til Cefalu

Lipariøerne eller også kaldet Stropoli-øerne
En lille afstikker fra Sicilien på 20 sømil fra Orlando-havnen på fastlandet.
Vi stilede imod at komme først til Vulcano-øen som ligger mest sydligt. Der var ingen reelle havne
muligheder men derimod ankring. Vi valgte den vestlige side, hvor der var sandbund idet den
østlige kun havde klippe/sandbund men på store dybder på ca 20m hvilket ikke var
fristende. Ankrede derfor på vestsiden i en lille bugt med fin sandbund ca 7 meter dybt og et lille
dyk bekræftede at ankeret lå perfekt. Her var der udsigt til Vulcanoøen, som vi da også besteg-dvs
tog en lidt anstrængende tur op ad bjerget på stier med lavasand og knoklede stivnede lavasten og
500m op til krateret. Herfra en fantastisk udsigt over det lukkede krater dog med fortsat svovldampe
og rådden duft. Der var herfra en fantastisk udsigt over hele område så man næsten blev
svimmel. Den næste ø i gruppen var Stromboli-øen som stadig er aktiv.

Vi fik en fin ankerplads efter gode råd og havde en fantastisk udsigt til vulcanen. Der var
vedvarende sivende sort røg og ind imellem også sprudlende ildskyer, som lignede det bedste
Nytårsfyrværkeri ledsaget af vulcanens tordnen fra det indre. Havde en nat tur rundt om øen for at se
lava´en løbe ud fra krateret, men det havde vi dog ikke held med. Selve øen er kun 4×3 km men
alligevel beboet trods løbende udbrud. Der var således en lille hyggelig by med smalle gader og en
meget intim atmosfære. En god oplevelse for os men også en del turister.
En god tur gennem Messinastrædet, hvor der både var lidt tidevand, men også en del strøm men god
planlægning i forhold til det optimale tidspunkt, som var udregnet således, at vi sejlede med strøm og
vind med os. Vi kunne støtte os til tidevandet i Gibraltar og regne tidsforskel på 4,5 timer til
Messina hvilket gav det rigtige tidspunkt, idet vi ikke på vores søkort kunne se strømforholdene i
strædet men derimod i Gibraltar. Der var et godt ophold i Riposto på sydøstsiden af Sicilien og her
havde vi direkte kig til den stadige aktive vulcan ETNA. Vi bestilte en guided tur til toppen hvor vi
gik på kanten af de store nu lukkede kratere i ren lavastøv/smuld og en fornemmelse af at være i
fantasiland, som var helt sort af lava overalt- men med flere gamle og nu lukkede lavahuler som i
tidernes morgen blev brugt til oplagring af is fra vinteren således at fødevarer kunne være her som i
det bedste køleskab. Oppe fra vulcanen også den mest fantastiske udsigt over øen. Hvad vi
imidlertid ikke havde forudset – var en vedvarende sort støvsky fra Etna som gjorde at skibet blev

belagt med fint sort støv som vedvarende måtte skylles af -heldigvis havde det sorte støv ikke en
farvende virkning

 

 

Nattebillede fra Stropoli med lava i kateret

En tur med det lokale tog til Taormina skal også nævnes, som endnu en af de flotte byer med mange
flotte gader og huse og også et væld af turister. Her var vi også lige et smut inde på en af de lokale
cafe´er nemlig Trattoria Don Ciccio som serverede den lækreste streetfood-aranci hvor man
nødvendigvis måtte stå i kø for at være med. På byens torv var der her en superunderholdning af
italiensk gademusik, som gav humøret en extra spand kul.

Læs tidligere rejsebreve her:

 

Facebook
Kontakt os
Kontakt os

Kontakt os

Email
Bekræft din e-mail adresse