Turen starter
Først blev planen nord om Sjælland til konfirmation og 40 års fødselsdag. Videre syd om Falster til Gedser.
Her blev vores udstyr sat på en kraftig prøvelse. Ved indsejlingen til Gedser var det tæt tåge med sigt på 30 meter, en smal sejlrende og udgående færge. Gedser-Warnemünde samt andre ud – og indgående småskibe. Det var en stor prøvelse men her fik vi bevis på vigtigheden af et fungerende AIS system og radar, hvor vi trods den tætte tåge alligevel fik en sikker sejlads, på trods af en noget snæver indsejling og både færge og andre skibe.Vi kunne jo se alle dem med AIS og alle de andre fik vi set på radaren og det var bare super.
Kielerkanalen og udsejlingen imod Cuxhaven
Man skal igennem 2 meget store sluser ved henholds Kiel og Brunsbüttel. Man kan fortøjre til nogle meget lave flydebroer inde i slusen hvor der vedvarende er en del strøm. Inde i slusen var der meget lave flydebroer og vind og strøm gjorde, at flere både var oppe at ride på flydebroen.
Det var derfor uhyre vigtig med lave fendere som skal ligge helt ned i vandet for at man kunne holde afstand til flydebroerne som kun var ca 15 cm høje. Prisen for slusningen blev 20 EURO. Sejlturen på kanalen hyggelig og uproblematisk og byder ikke på de store oplevelser. da det er meget fladt landskab og et stop i Rendsburg midtvejs kan anbefales. Udenfor Cuxhaven sejles lige uden for sejlrenden og skal denne krydses skal man huske at gøre det på tværs uden at genere de store skibe,- da det ellers kan give bøder på op til 5000 kr og Pilotsskibene er vakse til at kontrollere dette.
Tidevand og hvordan man forholder sig til dette
Hensyn til tidevandet og hvad man skal tænke på. Når man ex sejler ud fra Cuxhaven er det farligt at sejle, hvis der blæser over 8 m/s og der er vind fra NW da stømmen kan være meget kraftigt- måske op til 5 knob og der kan komme nogle ubehagelige strømninger og krabbølger og dette forværres med kraftigt tidevand og mest når denne er modsatrettet af vinden. Vi havde anskaffet navionics søkort til vores IPAD som var med GPS. Søkortene skal forinden opdateres hvilket de automatisk bliver, når man klikker løbende ind på kortet til den påtænkte tur medens den har nettilslutning. Så er det ikke nødvendigt at have internettet på for at kunne sejle og vurdere områderne og især tidevandet. Når man anvender tidevandskurven kan man sætte tidskurven fremad i tiden og på den måde få de relevante dybder ved både høj- og lavvande direkte på kortet. Dette er meget væsentligt for sejlads i områder med ringe dybde og betydeligt tidevand hvor man bla i Holland har meget ringe vanddybde i søerne.
De angivede dybder på kortet er minimumsdybder og hvis man sætter tiden fremad til ønsket tidspunkt kan man således her se de vanddybder der er korrigeret for tidevand – det bliver derfor muligt at sejle ved små vanddybder på de hollanske søer med forbindelse til havet, når man tillægger dybden ved højvande og dette aflæses direkte. Hertil er navionics perfekt og skal man sejle steder hvor der er meget tidevand er man nødt til dette. Lignende er gældende når man sejler ud for Hollands og Belgiens kyst i Nordsøen før den engelske kanal og derfor kan man sejle kystnært også ved lavvande.
Vlieland
Lille ø vest for Holland liggende ved indsejlingen til de store søer- LJsselmeer etc- og ligner det mange kender fra Hiddensee på Rügen. Havnen ligger relativ beskyttet men dog meget påvirket at tidevandsstrømninger og vind. Der hvor vi lå var der således påsejling af 4 skibe i forbindelse med indsejling til pladsen og vi undgik selv lige akkurat påsejling ved aktivt at støde fra med arme og ben til indkommende skib ved siden af os.Vi prøvede at råbe til dem på skibet at de skulle droppe indsejling, men det hørte de selvfølgelig ikke, Det gav lidt sved på panden og havde vi ikke været på stedet havde vi fået nogle ordentlige knubs fra den store tunge træbåd og føreren af skibet virkede ret ligeglad. Ellers en meget flot ø med en fantastisk by med talrige flotte huse,forretninger og cafe´er på parade i bedste strandpromenade-facon.
Over søerne til Amsterdam
Flere steder med minimums vanddybder på 1,7 m og derunder- og her var det derfor vigtigt at korrigere for tidevand på kortet (v.h.a.tidevandskurven) – så nåede vi op på 3,5 m ved højvande og ydermere fik vi medstrøm på 2 knob og en god foran på tværs til en fart på 8-9 knob.
Dungerdam
En lille fantastisk beliggende lystbådehavn lige før indsejlingen til Amsterdam. Det kostede kun 100 kr / døgn Alt inclusive også incl vaskemaskine og lån af cykler. Havnefogeden super flink. Stedet kan meget anbefales da det det ligger superflot og med god udsigt.
Sixhaven
Lystbådehavnen – som ofte er besøgt af langturssejlere på vej sydover. Meget hyggelig og afskærmet lystbådehavn i centrum af Amsterdam og med kort afstand til tog og bus. Vi blev udsat for et meget voldsomt tordenvejr i havnen.Det styrtede ned med regn og blæste så meget at vi knapt kunne stå på dækket og i kahytten faldt alt ned fra bordet. Meget ubehageligt.
Amsterdam
Fantastisk hyggelig by med et utal af gode spisesteder ofte beliggende ved de talrige kanaler, som er meget hyggelige og omkranset at flotte huse,forretninger og cafe´er. En tur med kanalbådene var meget inspirerende. Bla. var mange af husene ved kanalerne så smalle at trappeadgangen mellem etagerne var yderst begrænset således at de fleste måtte have deres møbler ind gennem vinduerne v.h.a en udvendig monteret kranlift udenfor under taget øverst oppe.
Talrige hyggelige husbåde og trafikken på kanalerne en farverig oplevelse. Man bliver meget overvældet at den enorme cykeltrafik som er overalt. Dette bekræftes af en enorm mængde parkerede cykler overalt ved stationer etc. og man tænker at mangel på cykler er ikke her problemet. Alle kørte meget stærkt og ringede når de ville forbi i susende fart- nok et sted man bør cykle med forsigtighed for turister. Bilerne holdt pænt tilbage for fodgængere men cyklisterne kom susende med stor fart og ringede med klokken hvis man lige kom for langt ud på deres bane. Flere gange noget ubehageligt bla. også ved fodgængerovergange. Og det blev også til en spadseretur ud til Anne Franks hus men opgav et komme ind p.g.a mange turister. Så vi travede videre – hovsa – kom lige ved et tilfælde forbi de Røde Lygters kvarter og fik lige set den rystende udstilling af prostituerede kvinder i vindues- og gadehøjde.
Harlem er en forstad til Amsterdam med en stor kirke” Gote of St Bavo” med små forretninger hele vejen rundt om på den meget store og flotte kirke hvor bla Mozart og Hândel har spillet på orgel .
Talrige cafe ér overalt og absolut hyggeligt sted og værd at besøge.
Typisk dag på en af kanalerne
Så smalle er kanalerne og det er bare rigtig hyggeligt
Og sig ikke at de ikke cykler i Amsterdam- og hvor blev cyklen da lige af
Sådan kunne det se ud når man sejlede forbi deres små hyggelige kanalhuse
Aftenstemning fra Harlem i udkanten af Amsterdam med ” Gote of St Bavo i baggrunden
Kanalerne og sejladsen på disse og i sluserne og nødvendige kort
Utal af kanaler i Holland og Amsterdam som er meget hyggelige at besejle. Man skal afskaffe sig et kanalkort og er man sejler er det oplagt at købe “Staande Mastroute” som dækker fra Delfzijl til til Willemsstad og her kan man sejle hvis man ikke stikker for dybt. Vi havde en dybgang på ca 2 meter og blev frarådet at sejle fra Delfzijl til Lemmer. Her er det formentlig kun en ide hvis man stikker max 1,7 meter og specielt fra Groningen til Leeuwarden er der max 1,9 meter på kortet men de siger, at der ligger en del cykler og andet i vandet som man kan støde på og derfor en ikke ubetydelig risiko for grundstødning hvis man stikker for dybt. Derfor sejlede vi udenom fra Cuxhaven til Vieland og herfra ind i søerne. Turen på kanalerne meget farverig og byder på en perlerække af flotte huse og haver og der er absolut ingen stress.
Vi ventede på sluseåbning ved Lisse og en hollænder råbte pludselig til os at slusen var lukket indtil den næste dag, hvilket var meddelt på flydende hollandsk på vores VHF radio og dette havde vi derfor ikke opfattet. Vi måtte returnere til Lisse lystbådehavn, hvor vi iøvrigt havde en god dag og kunne grille for første gang på turen. Tidligere havde det været for koldt.
Man anbefaler en VHF radio med ATIS indstilling til kanalerne og derfor havde vi anskaffet en sådan håndholdt VHF, som vi havde forudindstillet for at undgå dette under turen. Imidlertid viste det sig, at de almindelige vhf-kanaler blev brugt og vi kunne have sparet os at anskaffe en ATIS VHF til kanalerne.
Resten af turen fra Willemstadt til Vlissingen var uproblematisk-dog blev vi klar over at passagen af de sidste 2 broer undervejs krævede max maste højde på 18,4 hvilket man kan se på skilte på de anførte broer som max højde af skibene
ANWB WATERKAART kort 13 og 14 blev brugt på dette sidste stykke
På hele turen fra Amsterdam til Vlissingen er der overalt god dybde på kanalerne og man kan godt stikke op til 2,5 meter uden problemer. Blot skal man i lystbådehavnene have øje med max-dybder da der også her er tidevand op til ca 1,5 m.
Men selv om der var mange flotte steder- så vi ikke een eneste grilplads- det savnede vi!!
Tidligere børnehospital i Wilhelmstad som ligger ved kanalen men som bliver godt beluret
Havnegade i Dordrecht