Vinternyt

30-11-2024

Selv om det er vinter og juletid, så er der fortsat aktivitet i SSS.

Ungdomsjollerne, OK-joller, Wayfarerjoller og J70 sejler fortsat aktivt i weekenderne.

På land sker der også meget.

Processen med den nye lokalplan for Rantzausminde Havn er startet op og flere klubmedlemmer deltog i det første borgermøde om visionen for området d 28/11.

Næste borgermøde bliver d. 6/2-2025.

SSS medlemmer af Rantzausminde Havn Brugerudvalg er en del af den følgegruppe af interessenter, der mellem borgermøderne bidrager til Svendborg Kommunes Planafdelings arbejde med lokalplanen.

Årets klubudviklingsaften blev afholdt d. 20. November med flere gode konkrete tiltag – og to af ideerne er allerede blevet til handling, nemlig modelbådsejlads og foredrag.

Bestyrelsen følger op på de øvrige temaer.

Bemærk 1. December: Årets julegave til SSS: Forbedrede og kønsopdelte omklædningsrum og badeforhold er på vej.

Søndag aften tømmes derfor omklædningsrummet under Strandgården og lukkes foreløbigt for omklædning og bad, da forholdene skal renoveres i december. Vi melder ud, når der er mulighed for omklædning og bad igen.

Tøj og genstande, der fjernes, ligges i vest-pavillonen.

 

Modelbådssejlads som nyt tilbud:

Sejlads med modelbåde DF 65 starter op i SSS … måske allerede mulighed for prøvesejlads i december … og i hvert fald til nytårskuren 5. Januar 2025 vil der fra 12:30 være modelbådssejlads med mulighed for at prøve og gæstesejlere udefra.

 

Åbent og gratis foredrag for alle!

Foredrag på Strandgården om kanal- og flodsejlads gennemført i en Diana 21 holdes d. 5. Februar 2025. Flere foredrag følger …

Der sker virkelig noget året rundt i Svendborg Sunds Sejlklub – udvikling og det aktive klubliv er det, vi skaber sammen – vi ses på Strandgården eller på Sundet!

Facebook
Kontakt os
Kontakt os

Kontakt os

Email
Bekræft din e-mail adresse