Standerskifte 26. april kl. 15:00
31-03-2025
Nu er sejlsæsonen for alvor rigtig tæt på. Det fornemmer man på vinterpladsen, også selv om forårsvejret som altid er varieret.
Særligt OK-jollerne og J70 har sejlet aktivt gennem hele vinteren, men også wayfarer og ungdomsejlerne, samt modelbådene, har været flittige i det tidlige forår.
Onsdag d, 2. april kommer wayfarerjollerne for alvor i aktion, hvor mindst seks joller har meldt klar til jollernes onsdagssejlads, sammen med de i forvejen mange OK-joller.
Torsdag d. 3. april markerer formelt opstarten på sæsonen for ungdomssejlerne. Dejligt at se de mange unge sejlere udfolde sig i en ny sæson.
Kølbådenes onsdagssejlads starter op d. 7. maj. Først er der fælles isætning d. 26. april fra morgenstunden.
HUSK AT DER ER STANDERSKIFTE på Strandgården 26. april 2025 kl. 15:00
Der vil væer en øl/vand og lækre sandwiches fra Frokostbixen . ca 1 time før kan du se minibådsejlads i havnen. Vel mødt.
– det bliver hyggeligt og velsmagende :)
HVIS DU GERNE VIL UD OG SEJLE I 2025 HAR SSS FLERE FORSKELLIGE TILBUD
– SIKKERT OGSÅ ET DER PASSER DIG!
Læs mere her på hjemmesiden og kontakt os gerne for mere information:Vi vil meget gerne byde flere velkommen til vores fællesskab med sejlads, natur og livskvalitet!
Ps.
Det trækker desværre ud med opgraderingen af omklædningsrummene, selv vi er tæt på:
Vi har aftalt, at omklædnings- og baderummet i kælderen, der tilgås øst udefra vil tilfalde damerne. Der mangler en smule malerarbejde, en ny yderdør og en hovedrengøring, så er det snart klar. Desværre er det, der bliver herreomklædning og bad i kælderen med adgang indefra, forsinket lidt endnu – bedste bud er, at det er klar i 3. uge af april.