Rigtig god sommer!

14-07-2024

Det har været et særdeles stærkt forår i Svendborg Sunds Sejlklub.

Mange nye ungdomssejlere er kommet til, og den traditionsrige Fynske Bank Cup blev succesfuldt afholdt i foråret.

OK-jollerne træner flittigt året rundt – og repræsenterer klubstanderen med flotte resultater i ind- og udland. I foråret afviklede OK-jolleafdelingen et flot og velbesøgt OK-jollestævne.

Wayfarerjollesejlere har SSS fået flere af i de seneste sæsoner, hvor der både er tur- og kapsejladssejlere i aktion. I foråret afholdt klubbens wayfarersejlere et særdeles vellykket Fynsmesterskab.

J70-sejlerne gør en stor indsats for at få alle tre J70’ere ud at sejle så meget som muligt, med så mange som muligt – og det er fortsat muligt at komme med!

Sejlerskolen har igen i år stort fremmøde og masser af aktiviteter – i J70’ere og H-båden.

Ved Alene Rundt i Øhavet, onsdagssejladser, pinsetur og deltagelse i diverse kapsejladsstævner har klubbens mange aktive kølbådssejlere haft vand under kølen, og vind i håret.

Aktivitetsudvalget arrangerede fin standerskifte og et ualmindelig velbesøgt grillarrangement – det er virkelig dejligt, at vi kan mødes på tværs af klubben på Strandgården.

Efter et særdeles aktivt forår og sommerferie – med sommertogter og stævneaktivitet – starter klubbens mange aktiviteter op igen til en spændende sensommer og efterårssæson.

Allerede tirsdag d. 27. august kl. 20 er der mulighed for alle medlemmer at kigge ind i 2025 og bidrage til overblikket, når vi afholder det første møde om “Sæson 2025 i SSS”, fordi ved at være i god tid kan vi bedre hjælpe hinanden med at få aftaler godt på plads.

Vi  ses på sundet eller på Strandgården!

Rigtig god sommer!

Facebook
Kontakt os
Kontakt os

Kontakt os

Email
Bekræft din e-mail adresse