Renovering Strandgården
16-09-2025
Svendborg Kommune fortsætter istandsættelsen af Strandgården. Efter vinterens og forårets renovering af omklædning og baderum er turen nu kommet til køkkenet.
Allerede torsdag d. 18. September rydder seniorer anført af Frantz det eksisterende køkken. Fredag d. 19. September går håndværkere i gang med at rive ned og forberede.
I uge 41-42 er det planen, at HTH installerer et helt nyt køkken – som vi forventer, at vi kan tage i brug omkring uge 43.
Det er tiltrængt med nyt køkken, og i bestyrelsen håber vi, at der er forståelse for de gener, som udskiftningen giver i de kommende uger. Det skal nok blive rigtig godt!
Det betyder også, at afriggerfesten sandsynligvis afholdes som en fleksibel invitation med 14 dages varsel, da vi ikke tør satse på, at køkkenet kan være klar til den fastsatte dato …
Svendborg Havn renoverer Bro 10 og jolleslæbestedet – det betyder, at jollernes slæbested i en periode fra 1. November 2025 til marts 2026 ikke kan benyttes.
OK-jollerne er ved at finde alternativ håndtering ift vintersejlads, og alle wayfarerjoller på asfalten forventes fjernet, da der ikke bliver vintersejlads i år. Kontakt evt. Svendborg Havn for jolle vinterplads bag Strandgården.
Det er altid lidt bøvlet for nogen med renoveringer, men hvor er det dog virkelig tiltrængte forbedringer, som vi kan glædes over i mange år frem!
Mere information følger – der er deadline på næste klubblad d. 26. September, udsendelse pr mail følger i dagene efter.