Nyt om 2026 + Generalforsamling

18-01-2026

I 2026 er det sejlsæson nummer 160 i Svendborg Sunds Sejlklub, som så småt i vintermørket kan skimtes forude.

Nok er vejret i øjeblikket mest vådt, tåget, diset og koldt, men der håb forude om sol, skumsprøjt, masvejr og middagslur i cockpittet, samt sejladseventyr med solnedgange i horisonten.

Året er skønt indledt med fælles spisning lørdag d. 10. januar. Og faktisk har der være liv hele vinteren på både land og vand.

OK-joller, J70’ere og modelbådssejlerne er flittige med vintersejlads, men Strandgården har været rammen om åbne gratis foredrag igen i denne vinter, ligesom teori-undervisning for ungdom og sejlerskole er godt i gang. Endvidere har flere udvalg haft godt gang i mødeaktiviteter.

Forude venter en rigtig interessant sejladssæson, hvor flere er ved forberede store og små initiativer.

Kernegruppen er kommet i gang – og det hører vi alle mere til i løbet af 2026. Det handler om at styrke det, som vi er gode til som sejlklub, og støtte bedre, hvor vi har behov for at hjælpe hinanden med at lykkes bedre. Vi er en privilligeret sejlklub med mange engagerede frivillige, og Kernegruppen arbejder derfor med at konsolidere dette, sådan at flere kan opleve glæden ved fællesskabet i Svendborg Sunds Sejlklub. Der er altid plads til flere og nye frivillige i Svendborg Sunds Sejlklub – sammen skaber vi fremtidens sejlklub!

Onsdagsejlads, Øhavet Rundt Alene og diverse aktiviteter i de forskellige udvalg er under planlægning. Tre af de større arrangementer bliver:

J70 har samlet mere end 30 frivillige til det store Ligastævne i maj – det bliver fire meget festlige flotte dage i SSS på både vand og land.
Wayfarersejlerne er ved at forberede Fynsmesterskab i juni, hvilket også ligner en fest for den populære jolleklasse.
OK-sejlerne er ved at forberede et stort stævne i efteråret, som også ligner en fest på land med et særdeles stærkt felt på vandet.

Vil du hjælpe til med stævneafvikling på land eller vand så skriv til formand@sss.dk så guides du videre til arrangørerne.

Foruden opmærksomhed på aktiviteter har bestyrelsen et stærkt fokus på rammevilkårene. Intet er givet for en frivilling forening, vi skal tænke langsigtet for at lykkes.

Lokalplanen giver sejlklubben nye muligheder for at forbedre rammerne om vores aktiviteter, hvilket bestyrelsen er optaget af med en langsigtet strategisk tilgang.
En første prioritet er derfor mere konkret, at vi får løftet standarden på vores RIB-følgebåde, fordi det er sikkerhed og forudsætning for ungdomssejlads, jollesejlads, J70-sejlads og stævneaktiviteter.

Bro 10 og slæbestedet får denne vinter en tiltrængt rennovation af Svendborg Havn. Det er virkelig godt. Ligeledes har Svendborg Kommune fortsat rennoveringen af Strandgården, og hvor det dog blevet godt. Som sejlklub fylder vi ikke meget i mediebilledet eller i politik, men vi arbejder tæt og konstuktivt sammen med vores relationer på politisk og administrativt niveau for at skabe resultaterne.

Traditionen tro er der generelforsamling i februar, hvor der følger mere information om sejladssæson nr. 160 i SSS
Det er i år d. 18. februar kl 18:00 med efterfølgende spisning. Det plejer at være endnu et hyggeligt arrangement, så husk at sætte kryds i kalenderen.
Den formelle indkaldelse meldes ud senest 14 dage før generalforsamlingen i henhold til vedtægterne. Vi håber at se rigtig mange også denne aften.

Facebook
Kontakt os
Kontakt os

Kontakt os

Email
Bekræft din e-mail adresse