Generalforsamling forude

11-02-2025

Indkaldelse gengivet fra udsendt nyhedsbrev søndag d. 2. februar 2025:

Indkaldelse til generalforsamling i Svendborg Sunds Sejlklub

Her indkaldelse til de årlige ordinære generalforsamlinger for henholdsvis Svendborg Sunds Seniorsejlere og Svendborg Sunds Sejlklub på Strandgården onsdag den 26. februar 2025 kl. 18:00 med efterfølgende fælles spisning.

Den årlige generalforsamlingsaften er en god anledning til at mødes på tværs af klubben til en status på året, der gik – og et fremsyn på den kommende sæson – med mulighed for gode drøftelser.

Der sker rigtig meget i og omkring SSS i disse år – herunder nye aktiviteter, forbedring af faciliteter og en ny lokalplan er undervejs. Bestyrelsen har i år valgt at markere det gode samarbejde med naboerne på Rantzausminde Havn ved at invitere følgende gæster med til at overvære generalforsamlingen: Formanden for Rantzausminde Havbadeforening, Formanden for Rantzausminde Bådelaug og Havnemesteren for Svendborg Havn. Havnemesteren har takket for invitationen og kvitteret for det gode samarbejde, men har måtte melde forfald.

Som altid indledes med den meget korte generalforsamling i Svendborg Sunds Seniorsejlere inden selve generalforsamlingen i Svendborg Sunds Sejlklub.

 

Dagsorden sker i følge til vedtægternes § 8.

 

1: Valg af dirigent.

Bestyrelsen indstiller formand for Lokalråd 5700 Vest, Søren Hvarregaard, som dirigent.

 

2: Bestyrelsens beretning for det forløbne år indeholdende samtlige udvalgsberetninger til godkendelse.

Præsenteres af formanden. Beretningen tager igen i år afsæt i en skriftlig beretning, der forud kan forefindes på sss.dk

 

3: Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.

Præsenteres af kassereren.

4: Forelæggelse af klubbens budget og aktivitetsplaner samt fastsættelse af kontingent for indeværende år.

Præsenteres af kassereren.

5: Behandling af eventuelt indkomne forslag

Bestyrelsen indstiller to æresmedlemskaber i henhold til vedtægternes §4.

Ingen øvrige forslag er modtaget ved fristens udløb.

 

6: Valg af formand og næstformand.

Jacob Jensen er på valg som formand, og modtager genvalg.

Rasmus Bergmann Fabrin fratræder som næstformand i valgperioden. Bestyrelsen indstiller i den anledning Jakob Bennike som næstformand frem til førstkommende valg af næstformand ifølge vedtægterne (næstformanden er på valg i lige år).

 

7: Valg af kasserer – ikke på valg i ulige år.

 

8: Valg af 3 meninge bestyrelsesmedlemmer.

Vedtægternes § 12 tilsiger, at to af de tre medlemmer vælges i ulige år. Bestyrelsen indstiller Jeppe Malmmose og Per Lorenzen til bestyrelsen.

Morten Brænder-Lindø sidder på det mandat, der er på valg i lige år.

 

9: Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant, der alle skal være regnskabskyndige.

Revisorerne Mads Kirchheiner og Ove Boenæs modtager begge genvalg.

Revisorsuppleant Svend Johan Weimann modtager genvalg.

10: Eventuelt

Generalforsamlingen kan ikke vedtage forslag under punktet eventuelt, men der er plads til en god dialog om sejlklubbens virke.

Det er ligeledes under eventuelt, at afgående bestyrelsesmedlemmer kaldes op og takkes for indsatsen, ligesom Årets SSS’er kåres.

 

Efter generalforsamlingerne er der traditionen tro fællesspisning og hyggeligt samvær.

Vi glæder os til et forhåbentlig stort fremmøde til endnu en god aften i Svendborg Sunds Sejlklub.

Vel mødt!

 

Bestyrelsen, Svendborg Sunds Sejlklub
2. februar 2025

Facebook
Kontakt os
Kontakt os

Kontakt os

Email
Bekræft din e-mail adresse