Første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen

25-02-2026

Efter en vellykket generalforsamling d. 18. februar 2026 var bestyrelsen samlet her en uge efter, onsdag d. 15. februar, for at samle op på generalforsamlingen.

Selv om det er jubilæumsår er det en bestyrelse i arbejdstøjet.

Etablering af arbejdsgruppe om tiltrækning og fastholdelse af medlemmer, og gerne ungdomssejlere er en høj prioritet, sådan at vi kan få en konsulent fra Dansk Sejlklub hidkaldt for at inspirere og sparre med arbejdsgruppen om hvordan muligheder omsættes til konkret handling. Temaet er aktuelt for flere sejlklubber, og derfor er de tættere samarbejde i Sejlsport Sydfyn også en vigtig løftestang for at lykkes.

Fra muligheder i den nye lokalplan til etablering af opbevaring af RIB i skrænten er en prioritering, hvor der nu skal tegnes de første skitser og holdes det første kaffemøde med en potentiel samarbejdspartner. Det bliver næppe i jubilæumsåret, at der kommer en skovl i jorden i det store projekt, men vi gør hvad vi kan for at sikre en god start med luv fordel.

Det er en del af bestyrelsens fokus på sikkerhed og sikring af de følgebåde som er forudsætning for ungdomsarbejde, jollesejlads, J70-sejlads og stævneaktiviteter. Det gælder hele året rundt, og det er ikke kun en sikkerhed for klubbens medlemmer og aktiviteter, men også i forhold til de hændelser, der kan ske i farvandet omkring Rantzausminde. Klubbens medlemmer har tidligere deltaget i hjælpe- og redningsaktioner, så hensynet her handler om mere end bare Svendborg Sunds Sejlklub.

Sponsorarbejdet blev planlagt og fordelt på baggrund af erfaringerne fra 2025. Bestyrelsen har fortsat en prioritering af fornyelse af klubbens følgebåde.

Årets standerskifte 26. April blev drøftet, vi holder fast i konceptet vi kender med en enighed om, at det bliver J70-Ligastævnet i maj, som bliver den helt store fire dages jubilæumsfestfejring.

Endelig var der en række konkrete opfølgninger på generalforsamlingen og henvendelser udefra, som bestyrelsen fik taget stilling til.

Nyhedsbrev forventes udsendt i uge 13 til alle medlemmer – vil du have et indlæg med og gerne med foto, så send til Tonny på webmaster@sss.dk

Næste bestyrelsesmøde bliver torsdag d. 26. marts 2026 kl. 19:30 på Strandgården – som sædvaneligt er alle velkommen til pkt. 1 “Åben punkt fra udvalg og aktiviteter”

Spørgsmål i øvrigt til bestyrelsens arbejde kan stilles Jacob på formand@sss.dk

I øvrigt er havnen igen isfri, foråret er på vej – og mon ikke vi alle i SSS glæder os meget en skøn sæson venter forude – vi ses på Strandgården, på Sundet eller i Slæbestedet!

Facebook
Kontakt os
Kontakt os

Kontakt os

Email
Bekræft din e-mail adresse