Flot fremmøde til standerskiftet

25-04-2023

Bestyrelsen vil gerne takke alle fremmødte medlemmer for en helt fantastisk skøn dag på Strandgården, søndag d. 23. april med det traditionsrige standerskifte.

Sikke et flot fremmøde med en masse god snak, en forfriskning og pizza … og vejret afspejlede jo perfekt den gode stemning.

Rasmus Bergman Fabrin blev velfortjent kåret som Årets SSS’er 2022, og den nye sommerstander kom sikkert og flot til tops, så sejlsæsonen 2023 bliver virkelig god.

Formanden nævnte i sin tale, at der venter mange gode oplevelser forude med hyggelig onsdagssejladser, Tåsinge Rundt, Alene Rundt i Øhavet, Ligastævne for J70 med hele tre hold fra SSS, samt Fynske Bank Cup for ungdomssejlere og Danmarksmesterskab for OK-joller, hvor vi i SSS har Jens Eckhardt som forsvarende Danmarksmester.

Så kig tit forbi Strandgården – eller endnu bedre tag en sejltur på sundet eller på mikroeventyr i det Sydfynske Øhav. Der er mange gode oplevelser forude!

Det nye initiativ “GÅ TIL SEJLADS I SSS”, som tilbyder både nye og erfarne sejlere at komme ud at sejle, er kommet godt fra start. Det markedsføres også på kulturnatten d. 28. april, hvor SSS har en reklamestand midt på torvet til tørsejlads med en ungdomsjolle og en J70.

TAK til alle medlemmer og frivillige i SSS, fordi I er med til at gøre 2023 til en helt forrygende episk sæson – og husk: Alle de små indsatser, hvor vi hjælper hinanden skaber den gode positive energi og den stærke sejlklub!

På gensyn på Strandgården eller på sundet!

Nedenfor billeder fra dagen – tak til Mette Heide Jørgensen for at være hurtige på aftrækkeren:

 

Facebook
Kontakt os
Kontakt os

Kontakt os

Email
Bekræft din e-mail adresse