Flot første halvår af 2026
02-07-2026
Juli er sommermåneden, hvor forårets og forsommerens mange aktiviteter holder pause.
Mange er på sommertogt, men der er fortsat aktive J70’ere og voksenjoller i gang i juli.
Udvalgsformand John Arly Henriksen fra Svendborg Kommunalbestyrelse og konsulent Lena Hellstrøm fra Dansk Sejlunion holdt de fineste fødselsdagstaler for SSS 160 år ved standerskiftet i april.
I maj åbnede borgmester Bo Hansen det store festlige og meget roste J70-ligastævne, hvor SSS over fire fornøjelige dage var værter for 1. division og 2. division. Det var som forventet et stor arrangement med tryk på Strandgården og fart over feltet på vandet, og sikke en succes at have så dygtige repræsentanter fra Sejlerdanmark til fødselsdagsfest.
I juni blev det meget roste dobbelte wayfarerstævne afholdt, første Jacobsen Sejl Tune-Up før Fynsmesterskab. Der var vanen tro en interessant lodtrækning, denne gang et stort fjernsyn, mens alle kunne live chanty musik. Helt fantastisk energi og endnu en flot fødselsdags fejring.
Foråret bød også på en ny bro 10, samt et længe ventet nyt slæbested til jollerne. Plus i skrivende stund opsættes den nye havnekran, og det bliver virkelig en af de gode gaver i år.
Sejlerskolen havde igen sejladsnysgerrige deltagere til lærerige sessioner, og det forløb fantastisk.
J70 sejler med 5 besætninger i rotation til onsdagssejladserne, og har i det hele tilgang og virkelig god gang i sejladsaktiviteterne hele ugen igennem. Åben sejlads er et hit.
Ungdom har haft et stærkt forår, der sluttede første halvdel af sæsonen af i det fineste sommervejr med masser af vandaktiviteter, grin og grill.
Onsdagene er der generelt liv og glade dage på Strandgården med både voksenjoller og kølbådenes onsdagskapsejladser.
Alt i alt et godt og herligt første halvår af 2026. Det går forbløffende rigtig fint med at være 160 år!
TAK TIL ALLE DE FRIVILLIGE, der i små som store gøremål får Svendborg Sunds Sejlklub til at være et levende og udviklende fællesskab med høj livskvalitet og gode oplevelser.
I efteråret sker der også meget godt at glæde sig til, men for nu: Nyd sommeren!


