Onsdagssejlads fra 3. maj
30-04-2023
Bøjerne er lagt ud, kapsejladsudvalget er færdige med forberedelserne, og dommerne er klar!
Det er nu på onsdag, d. 3. maj 2023, at aftensejladserne starter op.
Første start går kl. 19:00!
Du kan godt nå at tilmelde dig endnu, også selv om du ikke bliver klar til start på onsdag.
Hvis du mangler en gasteplads så mød frisk på havnen – der skal nok være en plads ombord hos en af de deltagende både.
Og skal du ikke sejle, så mød op alligevel for at nyde synet, snakken og stemningen i klubbens liv.
Onsdagssejladserne er et af klubbens omdrejningspunkter, hvor vi ser hinanden til hyggeligt samvær efter sejladsen.
Ps.
OK-jollerne, samt sandsynligvis Wayfarerjollerne, er typisk også finde på sundet og på Strandgården om onsdagen.