Her finder du SSS på Facebook og Instagram

Svendborg Sunds Sejlklub er tilstede på Facebook og Instagram flere steder.

Hvis du ikke allerede følger siderne og grupperne, der er relevante for dig, så smut ind og gør det i dag og følg med i hvad der sker.

Facebookside:

SvendborgSundsSejlklub

Siden sejlklubbens primære Facebookside og bruges som sejlklubbens billede ud af til og til kommunikation til alle klubbens medlemmer og øvrige interessede.

Grupper:

Svendborg Sunds Sejlklub

Gruppens formål er at medlemmerne og udvalg kan kommunikere sammen på tværs.

SSS Ungdom

Gruppen er for ungdomssejlerne, trænere og forældre. Her kommunikeres der om stort og småt, gives beskeder inden for ungdomsafdelingen.

Svendborg Sunds Sejlklub J70

Gruppen er for J70 sejlere og andre interessede i og omkring J70 sejlads.

Gruppen bruges til meddelelser som er relevante for gruppen.

Det er også her at der annonceres kommende sejladser og søges efter gaster og gastepladser til J70 sejlads.

SSS Gastebørs

Gruppen hvor skipper og gaster mødes og laver aftaler.

Instagram:

Svendborg Sunds Sejlklub på Instagram

Siden bruges til promovering af Svendborg Sunds Sejlklub

Tips når du laver opslag

For at dit opslag når længst ud til dem, som du har tiltænkt dit opslag, er det vigtigst at opslaget er “relevant” for medlemmerne af den enkelte gruppe. Brug derfor et halvt minut på at tænke over, hvor dit opslag passer bedst.

Eks. 1

Kasseren vil gerne minde om, at det er tid til at betale kontingent. Dette vil være relevant at slå op i gruppen “Svendborg Sunds Sejlklub”, da den vil ramme bredt og kun til folk der er interesseret i dagligdagen i sejlklubben. Det vil IKKE være nødvendigt at slå det op i de andre grupper, da de allerede er medlem af først nævnte gruppe.

Eks. 2

Sofus, som går til ungdomssejlads, har set et tiltag i naboklubben, som han også godt kunne tænke sig. Han slår det derfor op i SSS Ungdom, da det har relevans for ungdomssejlerne.

Hvis Sofus havde valgt, at slå det op i en “bredere” gruppe, som fx. Svendborg Sunds Sejlklub, så risikerer han, at opslaget ikke får så stor opmærksomhed og dermed spredning, da det for mange ikke vil have relevans, hvad der sker i naboklubbens ungdomsafdeling. Så det gælder om at vælge en gruppe, hvor indholdet har relevans for så stor en ANDEL som muligt for at få god spredning på opslaget.

Billeder og video

Billeder og video er altid godt at tage med, når du laver et opslag. Som brugere på Facebook vil vi altid gerne se billeder af personer og derfor belønner Facebook dit opslag med en større rækkevidde, hvis der er billeder og videoer med personer på.

Q&A

Hvad sker der, hvis jeg er i tvivl om hvilken gruppe jeg skal bruge og slår det op i en forkert?

SV:

Det korte svar er, at det sker der ikke noget ved.

Det er bedre at dele indhold og bruge grupperne end ikke at bruge dem. Hvis dit opslag ikke får så stor rækkevidde og opmærksomhed, som du havde håbet, så kan svaret være, at det er fordi det var en forkert gruppe du brugte og så kan du rette næste gang :)

 

Facebook
Kontakt os
Kontakt os

Kontakt os

Email
Bekræft din e-mail adresse