Vi havde fået stjålet vores pas og kørekort og disse har cirklet rundt i systemet. De blev fornyet igen på konsulatet i Malaga hvor diverse papirer blev udfyldt. Herefter skulle de udfærdiges i Danmark og sendes Til Palma på Mallorca. Pga corona tog det rigtig lang tid efter de havde modtaget og afsendt dem fra Borgerservice i Svendborg- men herefter svandt ledetråden og først senere dukkede de igen på Palma via ambasaden i Madrid. Vores kørekort skulle også fornys men kun det ene kom til Palma sammen med passene- det andet ligger stadig et eller andet ukendt sted som vi ikke trods ihærdig eftersøgning ikke kan spore.

Pga situationen var det ikke let at komme til Mallorca og hvilke formalia skulle man følge?

Vi spurgte det lokale politi og de sagde at vi ikke behøvede noget specielt for at tage færgen til Mallorca og tilbage igen. Vi skulle blot tale med billetkontoret ved færgen og her udfyldte vi diverse papirer. Helt ukompliceret kunne vi derfor tage færgen til Palma og tilbage igen.

Men da vi herefter kom tilbage til Ibiza opstod problemerne!!

Den lokale Guardia Policia betjent så vores papirer og ville gerne have at vi skulle bevise hvor vi boede. Vi bekræftede som der stod i vores papirer at vi boede i lystbådeehavnen Botafoc. Det synes han ikke at stole på og talte med flere forskellige andre mens han havde vores pas og udfyldte papirer i hånden.Vi spurgte ham flere gange om han ikke havde fået nok oplysninger og at vi jo i forvejen havde talt med en betjent på land og spurgt om hvad der forlangtes for at sejle til Mallorca. Det endte med at han blev sur og sagde at her var det altså ham der bestemte.

Efterhånden var der gået en time og han synes stadig ikke at have bevis for vores adresse på Ibiza. Han havde ellers i mellemtiden fået en regning vi havde fra havnen og her stod at vi lå der med vores båd- men efterfølgende havde han overdraget beslutningen til nogle andre betjente som igen skulle se vores papirer. De bad igen om de samme papirer og kunne nu ikke finde et af vores oplysningsskema´er og spurgte os om hvor de var henne.

Så blev jeg sur og pegede på den første betjent og sagde at han forlængst havde fået dem.

Herefter talte de sidste to betjente sammen og sagde så efter en del betænkning at alt var OK og at de iøvrigt undskyldte for forløbet.

Ja -det var med bankende hjerter og sved på panden at vi kunne forlade ankomsthallen- vi følte os lidt heldige

Det var lige før vi havde returneret til Danmark 

Ventetiden på Balearer indtil der skulle åbnes op var lang. Vi fik dog efterhånden lov til at gå formiddags og aftenture i området indenfor 2 timer.

Her fik vi set den gamle Ibiza by og der var mange flotte steder- især en gamle borg var speciel,- liggende helt oppe på toppen af klippen og med en fantastisk udsigt.

Senere måtte vi også gå til stranden og bade i det dejlige indbydende vand som var helt lunt.

Udsigt fra den gamle Ibiza by over imod havnen

Vi havde mange spadsereture både morgen og aften og nød de flotte omgivelser hvor der efterhånden blev meget lokal aktivitet af spaniolerne som var meget gode til at have mundbind på.

Marina´en var rigtig fin med meget imødekommende personale. Vi husker især en middelaldrende neger som var konstant tilstede og som også så os da vi kom ind.

Da vi lige var kommet ind kom han og sagde- J saw you came in – med en meget rå og dyb stemme.Det var tilsynladen bare en information at vi var set !!

Han var meget tilstede som vagthavende i havnen og selv om vi ikke troede at han så os kunne vi sige hej til ham og hver gang fik vi et høfligt svar med hans herlige dybe stemme.

Da vi skulle have vores båd repareret måtte vi også bede om fortsat plads i havnen og det fik vi uden problemer til en fin pris på 22eu om dagen.

Der var et utal af store motorbåde men selvfølgelig var der også små både til private beregnet til fiskeri og lignende.

De fleste var dog motorbåde på 40 fod og opefter. Næsten alle havde en stor løftelem bagtil som kunne åbnes for den lille hurtiggående gummibåd som de alle havde liggende bagi båden. Det syntes også obligatorisk, at der løbende var folk-især kvinder- som gjorde bådene rent så de konstant var pæne.

Der var mange udlejningsfirma´er som udlejede motorbåde i alle størrelser og det var almindeligt med en motorbåde på 40-50 fod at den kostede ca 10000 kr om dagen i udlejning- dyrt eller hvad ??

Mange af motorbådene var også i en størrelse op imod 100 fod og havde egen besætning hvoraf flere boede på bådene indtil de skulle ud at sejle. De brugte bla tiden til at hygge sig og spillede musik i en højde så et dansk diskotek måtte skamme sig. Det virkede som om at der ikke var uskrevne regler om at holde et rimeligt niveau med musikken så også naboerne kunne holde det ud. Men tilsyneladende ret generelt at alle spillede høj musik på gader og stræder fra egne fortærkere eller lignende.

I havnen var der også to svenske både som vi havde god kontakt til. Selv om vi så ikke måtte mødes på bådene -gjorde vi det alligevel en gang imellem da vi ikke havde anden stor kontakt udadtil og derfor ikke mente at vores coronarisiko var særlig stor -4 sammen -og også fordi vi jo havde et behov for kontakt i coronaperioden.

Vi fik derfor løbende en hyggeligt samvær med svenskerne som begge var fra Stockholm.Den ene båd var 44 for og den anden 51 fod og de måtte da også betale henhldsvis 80 og 130 eu hvor vi kun gav 22. Så endnu en gang var vi glad for vores lille 34 fods sejlskib. men især den på 51 fod havde enorm plads under dæk og vi kunne godt se forskellen på den og vores lille jolle.

Vi begyndte at overveje muligheder for at komme videre!! Det blev ved med at trække ud med at åbne til Italien. En søndag besluttede vi derfor at undersøge mulighederne for at vende tilbage til Cartagene og opbevare båden der.

Hvis vi skulle sejle hjem ville det blive nødvendigt med nogle meget lange stræk på søen da vi ikke havde lov til at lægge ind til havnene.

Dvs 700 sømil fra Cartagena til nordspanien hvor vi kun enkelte steder lige til nøds måtte lægge ind og få vand og brændstof. Flere steder nægtede man adgang til havnen!!

Den søndag blev så beslutningernes store dag.

Vi besluttede os så på trods af ovennævnte, for at sejle hele vejen hjem

To timer after denne beslutning var truffet kom så mailen fra Cartagena om at vi kunne ligge der. Dvs at båden kunne efterlades og vi kunne tage en flyver hjem og vende

tilbage når det hele igen var lidt sjovt og solen igen skinnede på os. Vi var derfor nu enige om at det var det vi gjorde

Igen to timer gik og så stod der på nettet at Italien vil åbne grænserne og vi kunne sejle videre

JA HVOR TVIVRÅDIGE KAN MAN LIGE VÆRE??

Dette var chancen og det ville vi selvfølgelig benytte os af.

Vejret skulle jo først være OK da vi skulle sejle 380 sømil og hidtil var det bare dårlige vindretninger og blæsevejr- og vindene omkring Balearerne er ikke at spøge med.

Især Mistralen fra Frankrig kan være slem og ofte deler vinden sig omkring Balearerne og går modsat på de to sider

Vi brugte tiden til at kontrollere båden. Opdagede så at vores bovtruster ikke virkede. Fik fat i en elektriker som undersøgte diverse og fandt ud af at det var p.g.a. fugt i joystikket.

Vi ventede så 14 dage på at de havde tid og lejlighed til at skifte det defekte ud og så fungerede det bare perfekt igen-herligt.

Og problemer komme jo sjældent alene- eller HVA??

Da vi jo så skulle være sikre på at alt var i orden ville jeg lige checke gearolien at den var i orden efter at vi havde fået skiftet pakningerne 5 måneder før

Åh nej- selvfølgelig var der igen vand i olien, – ikke lige det vi havde ventet!!

Igen måtte vi søge en yanmar-reparatør og det lykkedes men selvfølgelig var det problematisk at få tid til at få hejst båden op.

De sagde på værftet at de havde mange bestillinger her i foråret og at det ville tage 2-4 uger og at de ikke kunne love noget!!

Vi fik så fortalt værftlederen Gustavus– at i Spanien må man max være 180 dage på et år da man ellers skal betale særskat på 12 procent af alt hvad skibet med indhold er værd.

Herudover kunne de forlange nyt duelighedsbevis på spansk og overgang til spansk registrering med spansk flag. Vi havde ca 6 uger tilbage og dette kunne kun lige række hvis vi skulle sejle tilbage op forbi Portugal til Biscayen.

Han blev så rigtig flink og efter een uge fik vi hejset skibet op og repareret.

MEN så igen en overraskelse. Yanmarreparatøren fandt ud af at den sidste pakning var sat omvendt i- og at dette var årsagen til utætheden. UTROLIGT!!

Vi mailede frem og tilbage med det tidligere firma som stod for den forrige reparation. De fik bekræftet af den sidste reparatør hvad problemet var. Sandelig så kom ønskemailen hvor de undskyldte og ville betale for den nye reparation incl løft på værftet.

Stemningsbillede fra den gamle Ibiza by

JAMEN for pokker da. Igen oplevede vi at spaniolerne bare er super flinke og vi så igen turen åbne sig for os. Hvor heldige kan man lige være. Vi ved jo også godt at når der sejles meget – ja så slides der på udstyret!!!

Mallorca

Vi ville nu gerne videre og talte med de offentlige havne Portib men her var det stadig ikke muligt at komme ind. Vores svenske venner fra Botafoc havde fået en aftale med havnen i Port Soller på nordvestsiden af Mallorca. De havde talt med nogle Guardia civil (politi) som havde sagt god for at man kunne sejle. Andet politi sagde at det måtte man slet ikke endnu. Ikke til at finde rede i men det endte med at svenskerne sejlede og vi fik også en aftale samme sted.

Havnen i Soller ligger i en meget flot beskyttet fjord med bebyggelse op af skråningerne på klipperne så det var bare et superflot sted. Her skulle vi bare udfylde nogle papirer med person-og skibsoplysninger og så var det hele i orden. Ingen problemer her.

Udsigt ved indsejlingen til Soller-bugten

Det blev efterhånden meget gennemgående og almindeligt at spaniolerne syntes at der var meget fine lokale forhold med meget få turister og det nød de alle og sagde at det nok ikke blev ligeså godt til næste år.

Turen gik videre til en beskyttet fjord Cala Formentor på nordspidsen af Mallorca. Der var her fantastisk mange lokale spaniolere som lå for svaj og alle var meget opmærksom på ikke at ligge på steder med søgræs- Posidonia. Det kan give store bødes hvis det ikke respekteres. Vi havde lige lagt os på svaj hvorefter der kom en kontrollant som med en søkikkert kontrollerede at vi lå rigtigt- men det gjorde vi heldigvis og fik en løfter tommel og en pæn hilsen.

Flere andre blev også kontrolleret men også bedt om at flytte sig pga forkert ankerplads ved søgræsset

Ellers utroligt hyggeligt med en bunke lokale som svømmede og hyggede sig og der var ikke en eneste charterbåd som ellers fylder meget rundt omkring ved normale  forhold.

Ellers fortsat megen uro og coronaomtale på nettet hvorfor vi besluttede os for snarest at komme videre imod Italien før der igen kom nye restriktioner.

Vi talte med den danske ambasade på Sicilien og fik mailet nogle papirer som skulle udfyldes først med diverse person-skibs og helbredsoplysninger idet disse først skulle registreres centralt.

Da vi så havde fået en plads i Alghero på nordvestsardinien var sejlplanen klar.