Portugal

Dagene gik hurtigt og det gjorde, at vi måtte se i øjnene at efteråret nærmede sig. Vi måtte tænke på tiltagende kraftige vinde ved portugals kyst og især “portugisernorden” var i tankerne. Vi havde planlagt at tage hjem til 40 års fødselsdag sidst i september og derfor bestilt flybilletter hjem fra Oporto i god tid.

Det varede derfor ikke længe før vi krydsede grænsen til Spanien og kom til Oporto.

Det er en rigtig gammel by med mange seværdigheder.

Vi lagde os i Douros Marina, som er en enestående lystbådehavn med meget hjælpsomt personale. Det var obligatorisk at havnelejen inkluderede gratis taxa til det lokale supermarked samt billet til portvins smagning hos Churchilds portvinsfirma. Vinsmagningen bød på både dejlig rød- og hvidvin men også specielt portvin i en helt anden kvalitet end den kendte fra ris´alamanden. En fantastisk lækker vin hvor især deres lyse unge portvin var en klasse for sig hvorfor vi straks købte to flasker. De havde naturligvis også den kendte søde i superkvalitet, men vi valgte den lyse som noget helt nyt.

Byen var beliggende ved Dourosfloden med flere store broer og især en gammel flot metalhængebro meget lignende den gamle “lillebæltsbro”, hvor der var tæt trafik på den smalle bro hvor der også var mulighed for at gå på toppen at broen med flot udsigt. Vi kørte dog over på vores cykler, da der var ca 3 kilometer fra lystbådehavnen. Byen ligger mest af alt på den skrånende bjergside og gaderne derfor stejle men hyggelige og præget at et utal af flotte gamle bygninger

Langs med floden masser af hyggelige cafeer og oppe i byen mange små snoede veje og smalle stræder med den ene særprægede cafe efter den anden.

Vi hægtede os på en rundvisning af danskere med en god turleder, der fortalte mange spændende ting, som vi ellers ikke ville have hørt hvis vi ikke havde mødt dem.

Vi var inde og se Børspaladset med en unik arabisk salon, opført af Portos industrifyrster i 1800 -tallet med masser af helt utrolige udskæringer med guld og glans på vægge og søjler. Rummet funklede af den unikke træskærerkunst dækket af flere hundrede kg bladguld og nok også derfor brugt til mange formål, bla koncerter og bryllupper.

Tæt på lå Franciskaner kloster og kirken, som også var en oplevelse med bla underjordiske sarcofager og stort rum med tusindvis af gamle knogler, som vi kunne kigge ned til for et godt gys!

Oporto set fra cykelstien på modsatte side af Dourosfloden ind til den flotte bro.

Strandparaden i Oporto med hyggelige cafe´er.

Peniche blev valgt som det næste stoppested og var en lækker by med alt det kendte hyggelige med de små stræder og et godt havnemiljø

Vi tog cyklerne frem og kørte en tur ud på den nærliggende kystspids. Her fandt vi et stort område en meget stejl kyst med mange lodret stående klipper ligesom løvehovederne på Bornholm ,- men blot i et noget højere format. Den ene sprække flottere end den anden og mange af dem med strand og bølgesprøjt i bunden- lige til at få fantasi-kulder af og kameraet blev derfor trukket og ad lommen mange gange.

Strandformationer ved Penich

Lissabon er jo hovedstaden og den ville vi jo gerne se og derfor tog vi en hop on/ and off bus og kom godt rundt. Der var dog ikke for os de helt specielle og spændende steder- men dog med specielle små stejle gader hvor de gamle sporvogne kørte næsten lodret og da de mest lå i den gamle bydel- ja så var der også her gamle spændende huse.

Vi havde hørt fra sejlerkolleger, at der var både godt og billigt i den inderste lystbådehavn Alcantara i Lissabon.

Da havnefogeden i Alcantara hørte, at vi ville blive i 14 dage var der pludselig ikke plads og priserne heller ikke det forventelige. Ærgerligt men da der også var utrolig meget larm fra de overflyvende flyvere og den nærliggende store bro slugte vi kamelen og en halv dromedar og sejlede 15 sømil tilbage og fik den dejligste plads i Oires havn. Her var lyst,roligt og lækkert og personalet utrolig flinke- så det var en rigtig god byttehandel -og så fik vi oven i købet også gratis rundstykker hver dag.

Her oplevede vi hvordan dønninger på en almindelig dag kunne sprøjte meget langt og højt ind over molerne, således at den anlagte cykelsti her kunne være helt livsfarlig at cykle på- bla oplevet at nogle drenge som lige skulle derud på cykel men hvor de under skrig og skrål blev mere end dyngvåde og nær kastet i havnen!!

Det viste sig senere at det tidspunkt, hvor vi skulle have skibet liggende, var uheldigt pga mange sejlere i havnene bla pga at der var mange undervejs både syd-og nordpå på længere sejlerture og derfor mere brug for havneplads.

Vi havde en rigtig fin tur med toget fra Lissabon til Oporto og det var et hurtigkørende lyntog på op til 225km/timen og det gik stærkt. Vi så dog undervejs ca 50 – 100km inde i landet hvor meget anderledes portugiserne levede i forhold til spaniolene. Det var gennemgående dårlige huse og marker og haver var meget afsvidte, indtil vi kom i nærheden af Oporto hvor vi heldigvis igen så vin-og majsmarker.

Det var dejligt at være hjemme i Danmark en uge til 40 års fødselsdag og diverse. Der blev stillet en bil til rådighed for os af familien som ligeledes gav os et godt sted at sove.

Alligevel var det meget mærkeligt at være hjemme og vi følte os tit lidt hjemløse og rodløse da vores hus jo var udlejet. Det er en utrolig hjælp med en god familie som vi nød godt af  – men alligevel uventet, at man følte at man ligesom hele tiden var til lidt belastning. Dog alligevel dejligt at være hjemme og hilse på- men også godt at kunne tage sydpå til skibet igen og føle sig “hjemme” igen. Samtidig var vi også glade for ikke at have et hus i Danmark, som stod tomt og skulle passe og plejes og var derfor glad for at vi havde fået en god lejer til huset.

Padrao dos Descobrimentos -skulpturen med Henrik Søfareren forrest i indsejlingen til Lissabon

Vi havde før været i Portugal og oplevet Cabo de Sao Vincente, som er Portugals mest vestlige punkt efter Lissabon. Der ligger et fyrtårn på spidsen og denne gang oplevede vi det fra søsiden og det var bare helt fantastisk at sejle forbi i eget skib. Samtidig havde vi igen her stort besøg af talrige store og små delfiner, som i stort tal svømmede ved siden af skibet og tit vendte sig rundt og kiggede op på os og ligeledes sprang højt op i luften -og ja det varmede os helt om hjertet!!

Cabo de Sao Vincente med fyrtårnet

Det gik snart for fulde sejl videre til Algarvekysten og det er ikke at fortryde. Igen fantastisk flotte kyststrækninger med Algarvekystens karakteristiske rødbrune skrænter med store huler ud imod havet og særdeles flotte badestrande.

Albufeira er her ligeledes et lækkert sted med en unik strand og en hyggelig by men for os, – alt for overfyldt med en stadig strøm af tusister og meget forandet i forhold til for 20 år siden hvor vi sidst var her og ikke til at kende igen. Utroligt mange englændere, som havde mest travlt med at se fjernsyn på de små pub´er. Stranden her var dog stadig noget for sig selv med lækkert sand og vand og utrolige omgivelser med de flotte stejle og maleriske skrænter

Udsigt over stranden i Albufeira

En af gaderen i Albufeira

Lagos et super dejligt sted med en fantastisk havn og imponerende havnepromenader med alt hvad hjertet kunne begære. Strandene meget lækre med det dejligst sand og vand man kunne ønske sig og på stranden igen de flotte bølgeskabte huler. Havnen ligger her meget beskyttet og med rigtig gode broer og gode faciliteter iøvrigt. Vil være et anbefalelsesværdigt sted at lade sin båd overvintre og det var der mange som allerede gjorde, især englændere

Faro har ingen lystbådehavn og derfor lagde vi ind til Faro-Olhao hvor vi sejlede gennem en stor indsø og et meget lavvandet område- dog med en god afmærkning.

Da vi skulle herfra igen, sejlede vi fra vindstille område og en flad sø ud imod Atlanterhavet som også var fladt.

Det viste sig dog, at der var så meget strøm pga tidevandet (nok omkring 2-3 knob) at udsejlingen pludselig blev mere spændende end nødvendigt, da vandet lige her rejste sig til 2-3 meget meget høje bølger og stærk strøm med mange snurrebasser i vandet over et bælte på ca 100 meter- så det blev bare lidt af en overraskelse og prøvelse hvor der blev banket pæle i stor stil.

Derfor kunne vi jo godt forestille os hvor slemt det måtte være de steder, hvor der er strøm op til 10 knob som ved Frankrigs kyster. Her kan bølgerne rejse sig 10 meter og det er simpelthen livsfarligt.

Portugal var et specielt sted at sejle da kysten er meget præget at store dønninger og tidevandsstrømme og ofte uroligt at sejle i pga at dønningerne tit kom fra en anden side end vinden og bølgerne og derfor gjorde at vi lå uroligt i vandet. Portugisernorden kan være en streng fætter at have selskab af – men vi fravalgte de dage hvor vinden var stærkest, velvidende at man jo klart får en større fart hvis disse dage medtages. Derfor havde vi også en del sejlads hvor motoren måtte arbejde.

Tidevandet bliver mindre og mindre jo længere man kommer imod syd og især modstrømmen er værd at tænke på og undværes gerne da den hurtigt tager et par knob af farten.