Grækenland
Endelig var vi så langt at vi kunne sejle til Grækenland, idet vi tog den korte strækning fra Porto di Sante Maria på støvlehælen i Italien til Corfu- en strækning på 140 sømil.
Her skal man ikke være i tvivl om, at dette er landet med de mange flotte fjorde, krystalklart vand, inspirerende små landsbyer og hyggelige taverna´er og altid en ny imponerende fjord om hjørnet!!
Ofte mange turister men under corona´en begrænset. Masser af udlejningsbåde som udgør en del af ankerpladserne. De fleste sejlere er englændere, der hvor vi kom.
Hvis vi spurgte, hvor det bedste sted var i middelhavet, svarede de alle sammen- Grækenland!!
Grækerne er venlige og de fleste gode til engelsk.
Da vi ankom til Grækenland sejlede vi ind til Gouvia, som er Grækenlands største sejlbådshavn med plads til 1000 skibe. Et fantastisk beskyttet sted, hvor der var masser af hyggelige taverner og de nødvendige butikker. Der var ikke badestrand i nærheden, så vi benyttede den store tilhørende pool som lå et stenkast fra båden og med dejlig rent og lunt vand. Her lå vi nogle dage, da vi i forvejen havde en aftale om besøg af sejlervenner fra Danmark. Det blev således til mange fine ture til bla. andet 2 Rocks Bay, som var en rigtig god ankerplads med sandbund og krystalklart vand.
1.Her et indtryk hvor klart vandet er mange steder. Her er 7 meter dybt og man ser ankeret fint placeret.
Det var en hel fornøjelse at dykke ned til ankercheck mellem de flotte fisk, som der var masser af i forskellige nuancer. Ligeledes en ankring på Paxos i Blue Cave, som var en stor flot klippe med en kæmpe grotte, som det var muligt at sejle ind i med gummibåd- men dog frarådt at komme for langt ind i p.g.a strøm og uro i vandet. Vi lagde os på 8-10 meter og måtte her lægge ankeret på klippegrund men da det var roligt vejr holdt det pænt.
2.Blue Cave hvor man ser det mørke område til højre for motorbåden, hvor man kan sejle dybt ind.
Det var så muligt at få nogle rigtig flotte dykketure i det turkise fristende vand, der var så klart, at man troede, at det var løgn. Når man svømmede i vandet kom der straks en del småfisk i flere nuancer hen til én og fulgte med og kiggede, når man svømmede. Man havde på fornemmelsen, at man blev en del af flokken og fiskene kom helt tæt på og kiggede løbende på én, om man nu også var med. Vandet var dejligt lunt og svært at komme op fra igen.
3.Fra 2 Rock´s Bay hvor man ser de flotte farver på klipperne.
Det blev også løbende til mange dyk ned for at kontrollere ankeret om det nu lå rigtigt og hvordan bunden beskaffenhed var, når vi skulle overnatte i en lille bugt. Vi har et rockna-anker, som viste sig at være alle pengene værd mht en god og sikker forankring. Vi var inde på Paxos, som er en rigtig spændende ø, hvor vi også lå for anker men også var inde i byen Gaios, hvor man skulle lægge anker ude og bakke ind med agterenden og lægge til kajen. På trods af mange skibe lykkedes det, at få ankeret op igen uden af hænge fast i de andre- noget der ellers er et velkendt fænomen hernede.
Det blev også til en rigtig god tur på scooter på Corfu ad små veje helt op til den nordlige del, hvor der generelt er mange smukke fjorde. En af dem var Canal D´amour, hvor der var en flot sprække mellem klipperne ind imod land, hvor man kunne svømme på lavt vand og nyde de flotte klipper.
Der var herfra en superudsigt over det flotte område med det turkisblå vand.
4.Badetur i Canal D ´amour i det blå vand
5.Udsigtsbillede højt oppe på klipperne ved Canal D´amour på nordlige Corfu.
Vi sejlede fra Corfu via Itica og Agia Evfimia på Kephalonia til Katacolon en tur på 65 sømil. Agia Evfemia bar tydeligt præg af en lige overståen orkan, som havde været i området medens vi lå i sikkerhed på Corfu. I havnen var der sunket 7 sejlskibe p.g.a det hårde vejr, hvor skibene havde revet sig løs og var smadret op imod kajen. Der var overalt mudderrester i gaderne og væltede træer. Opholdet blev kort til en enkelt overnatning, da der ikke var så spændende at være med de mange ødelæggelser.,
Vi sejlede derfor videre sydpå imod Olympen -hvor der i gamle dage før vor tidsregning blev afholdt olympiade Det blev ankring i Katacolon ca 40 km fra den olympiske stadion. Herfra havnen skulle vi bare gå 50 meter hvorefter vi kunne køre med et lille tog til stedet. Det gik lynende stærkt og toget havde da også en stor revne i forruden formentlig pga at vi talrige gange ramte imod træer og buske som klaskede imod toget- men frem kom vi dog-puh ha!!. Olympen er et meget stort spændende område med 3 museer og mange søjler og sten med varierende bygningsrester med præg af tidens tand med jordskæl og nu mange fritstående mure og søjler, som giver en en fantastisk fornemmelse af det gamle Grækenland. Mest imponerende er dog det gamle stadion, hvor der i århundrederne før vores tidsregning blev lavet konkurrencer med både løb, længdespring og udkæmpet nærkampe, hvor der var restriktioner om ikke at bide og stikke i øjnede. Inden konkurrencerne var man til træning på stedet i en måned og kun de udvalgte kunne deltage i selve konkurrencen. Den der vandt blev ophøjet til en helt, som resten at livet kunne forvente fri bolig og kost og set op til som en meget stor mand. Kvinder havde ikke adgang men kunne tilnøds se med på afstand fra højene omkring station. Det mest spændende var dog at se stedet, hvor den olympiske ild bliver tændt. Selve stedet var dog kun 4-5 flade sten som var tilbage- men her tændtes ilden vha tændvæske i faklen og reflexspejle. Tilbage var også indgangen til stadion, hvor atleterne løb ind gennem en lang buegang. Selve station var en stor plads, hvor der lige akkurat kunne løbes om kap på ca 200 meter langt område. Skrånende sider som vores station hvor man stod/sad og et ganske lille sted, hvor der var siddepladser med stenbænke.
Herudover flere museer hvor vi så det ene med mange storslåede antikke ting, der var fundet. Det var både dyreskikkelser, statuer, som vi kender dem, ofte manglende en arm eller ben men meget flotte alligevel og krydret med en stort antal krukker og lignende. Stedet var dog også tæt bevogtet for at undgå tyverier og skader på det udstillede.
Virkelig et besøg værd.
6.Her på Olympen ses foran søjlerne stedet ved de fladesten foran søjlerne hvor den Olympiske lod tændes
7.Gangen på Olympen hvor atleterne løb ind igennem porten til konkurrence station bagved.
Vi havde fra norske sejlere hørt, at man absolut skulle se Meganesi-øen ved Lefkas idet der også her er mange gode steder at ligge. Både i de flotte bugte men også hvor man kunne tage ind til små lækre havne.
Der var de fleste steder gode ankringsmuligheder-dvs enten sand eller mudder at forankre i og det var rigtig dejligt.
En af de andre gode steder var på Lefkas i Syveto, som ligger dybt i en fjord med godt læ for diverse vinde og de fleste dønninger. Vi lå her en del dage ved Stavros broen og tavernen, som er et rigtig godt sted. Her kunne man ligge gratis-dvs at man skulle forpligte sig til at spise på taverna´en hvilket vi gjorde med fornøjelse. De havde fantastisk mad af diverse græske typer, som vi nød og ofte lå det på ca 30 euro for 2 med det hele. Ikke dyrt sådan et sted!!
8.Udsigtsbillede på Meganesi over en af de smukke fjorde oppe fra en lille hyggelig restaurant
9.Her beliggende ved Stavros broen og Taverna´en – for en gang skyld helt helt alene. 2 dage før de lukkede for sæsonen- men ellers var broen stuvende fyldt.
Vi havde på forhånd bestemt, at vi skulle overvintre i Lefkas, som var kendt for at være både en god og sikker vinterhavn, men også et godt sted at være rent socialt, når man skulle fordrive tiden i vintermånederne. I Grækenland er det velkendt at november til februar kan være regnfulde med op til 100mm regn om måneden og undertiden også lave temperaturer. Vi havde jo erfaring fra Cartagena, hvor det er ganske anderledes med næsten ingen regn. Men positivt nok kan der også være fine temperaturer i Grækenland i vintermånederne. Mange af sejlerne tager deres både på land og bliver i hjemlandet i de meste af vinteren. Vi havde i forvejen planlagt at tage hjem i december og januar og så ellers bo i båden indtil varmen og foråret kommer tilbage. Det kan være ganske hyggeligt og vi havde forberedt os med at isolere båden, medens vi var i Spanien og indkøbt en affugter. Den fjerner både fugt og giver samtidig en del varme, så det er rigtig fint. Lefkas by er i øvrigt en middelstor by, som har alt man kan ønske sig af fornødenheder, hvis det skulle blive nødvendigt.
Lefkas marina er en stor havn med plads til ca 600 både, som ligger i den nordlige del af Lefkas øen-rimeligt beskyttet for dønninger og også de værste nordvestlige vinde. Vi fik en plads i smørhullet tæt på kajen og tavernerne således at vi faktisk lå godt beskyttet af alle de andre både også.
Vi havde været i marina´en en uges tid og så kom der jo igen en kraftig stigning i coronatallet som medførte at det blev Lock Down igen, som vi jo havde oplevet før på Balearerne. Det var bare igen me´r end træls, da vi havde tænkt os at bruge en måned på at udforske selve lefkas øen. Der blev da også restriktioner med mundbind overalt men dog tilladt at bevæge sig rundt bla til at strække benene i 2 timer, bare vi havde papir på os, som fortalte hvem vi var og hvad vores planer var de næste to timer. Det var dog alligevel træls men i en båd kan man alligevel godt få tiden til at gå. Vi startede derfor på at vinterklargøre skibet, som blev rengjort fra a-z.Vi havde lært nogle andre danskere at kende og derfor fik vi også en tiltrængt sludder løbende. Der var som i mange af de andre havne i Middelhavet overmåde mange englændere. En stor del af dem havde båden liggende fast i en havn og herfra tog de løbende hjem til England. De var rigtig flinke men som selskab ofte mere anstrengende p.g.a sproget men alligevel OK.
10.Lefkas Marina ses udefra
Vi havde bestilt flyvebillet hjem til den 4 dec og retur igen 31 januar 2021. Vi var dog løbende meget usikre på, om der ville komme aflysninger og specielt om vi ville have svært ved at komme retur til skibet grundet coronarestriktioner. Men det havde vi jo prøvet før da vi lå på Ibiza, hvor det hele alligevel løste sig. Vi havde det også oppe at vende, om vi skulle tage retur til Danmark og sejle hjem igen. Men når man så ser at turen herned var 5000 sømil- ja så var vi enige om at afvente. Herudover havde der jo også vist sig problemer med spækhuggere ud for Portugals kyst som flere gange havde angrebet sejlbåde og ødelagt ror og skib. Dog har der ikke været meldinger om havsnød i den forbindelse ud over at sejlskibene måtte have assistance af kystvagten for at kunne komme i land.
– Ja – vi har lige nogle ting, som skulle løses men mon ikke det går alligevel!!
Vi har også gjort op, hvordan sæsonen var gået med diverse udgifter
Sejlet på et år -marts til nov. 2098 nm
Brugt diesel 794 liter
Skønsmæssigt sejltid med sejl alene 25 pct (en stor del af tiden kombineret sejl/motor som sparede en del diesel)
Ofte vindstille indtil middag og mere blæsende eftermiddage
Havneafgift 40210 kr -mange penge eller 154 pr dag
( i lang tid prioriteret havnepladser men mere og mere ankerpladser)
-dyreste havne plads på 67 eu og de fleste omkring 40 – 50 eu. Men heldigvis havde vi kun et lille skib (34 fod)
Reparationer 6731kr (vandpumpe rep og dyser samt kileremme)
Totalt for et år havne+vinterplads, rep, diesel 64229 el 178 kr/ dag.
