Invitation til klubudviklingsaften
Onsdag d. 22 november kl. 19.00 – 21.00
Svendborg Sunds Sejlklub har en stolt klubhistorie tilbage til 1866.
Strandgården er fine rammer, og vi er en klub med fine relationer, og fine resultater. Så langt, så godt, men retning sejler vi i?
Klubbens mission er beskrevet i vedtægterne: ”varetage medlemmernes interesse til fremme for
sejlsporten” men visioner og udviklingsretning for SSS frem mod fremtidens sejlklub er ikke sat.
Visioner udtrykker den ønskværdige fremtid: ”Hvordan vil vi gerne være fremtidens sejlklub?”
Selv en stor rejse starter med de første skridt, derfor inviterer bestyrelsen til klubudviklingsaften
onsdag d. 22. november 2023 kl. 19:00 – 21:00 på Strandgården.
Håbet er, at vi i fællesskab kan inspirere hinanden med de første gode ideer til starten på en klubudviklingsønskebrønd for SSS.
Program
1. Formanden byder velkommen med en kort intro om tidens trends ift. kultur- & fritidsliv
2. Fremsyn: Postkort fra sæsonen 2026 – alle hver især skriver ”en hilsen fra fremtidens SSS”
3. Fokusområder: Gruppearbejder med smugkig på et par af fremtidens aktiviteter / faciliteter.
4. Forankring: Kort opsamling om den videre proces & tak for i aften 😊
Bestyrelsen er vært for kaffe/øl/vand
Vel mødt – fordi fremtiden skaber vi sammen!