Svendborg Sunds Sejlklub · +45 62 20 99 60  
 
       
 
 

Pinsetur til Ærøskøbing


Invitation til Pinsetur til Ærøskøbing 2017

 

 

Så skal vi mødes i Ærøskøbing!!

 

Det er på lørdag den 3. juni vi mødes til den traditionsrige Pinsetur til Ærøskøbing

Hans og Ann forsøger at aftale med havnefogeden at vi kan ligge samlet i lystbådehavnen - som vi plejer.

Efter sejladsen "Alene Rundt i Øhavet" er der et par flasker hvidvin i overskud så velkomstdrink er på plads, resten skal I selv have med incl grillkul og godt humør.

 

Måske er der lidt "fyrværkeri" tilbage fra de tidligere år, men vi venter med "affyring" til ordensmagten har lukket :-)

 

Måske nogen kan finde lidt historisk om turene til Ærøskøbing??

 

Vi ses - ingen tilmelding - "kombaredo"

 

Historie:

Pinseturen er en årlig tilbagevendende begivenhed og har faktisk været det lige siden klubbens start. Da vi er Danmarks ældste sejlklub er det altså en hel del år efterhånden. Turen er altid gået til Ærøskøbing, hvor klubbens både i ”gamle dage” mødtes og tog ud om aftenen og spiste fint med kniv og gaffel.

 

Pinseturen idag:

Idag mødes vi stadig i Ærøskøbing.  Det tager ca. 3 timer at sejle derover. Nogle sejler dagen før, andre aftaler at følges fra Svendborg eller sejler selv.

 

Under alle omstændigheder samles vi lørdag kl. 16 på broen i Ærøskøbing for at planlægge aftenen sammen.

 

Der plejer at være godt fyldt op og en masse liv i havnen i pinsen, og havnefogeden har derfor reserveret en bro til os i den nye havn. Havnen og SSS klubben sørger for at markere broen tydeligt, så du nemt kan finde os.

 

Lørdagen  går desuden typisk med at hygge, indkøb, besøg i hinandens både og gåture i byen og ud til badestranden. Vi plejer at være en god blanding af voksne og børn i alle aldre og det plejer at være rigtigt hyggeligt. Lørdag aften griller, spiser og hygger vi os sammen.

 

Søndag morgen er der tradition for en dukkert for de friske, måske er der en opstrammer efter badet.

Morgenmaden spises i bådene, inden vi siger farvel og på gensyn.

 

Mange tager herfra videre ud på opdagelse i øhavet: For at høre jazz på Strynø, nyde roen for anker ved Ristinge, sejle kapsejlads ved Marstal eller meget andet.

 

 

 

 


 



 

 

 

 
 
 
Uptime-IT ApS